Bæredygtig og miljørigtig fodring

Bæredygtig og miljørigtig fodring
Projektansvarlig

Projektets overordnede formål er at medvirke til at opfylde målene i Landbrug & Fødevarer, Kvægs Strategi 2013 om en økonomisk robust mælkeproduktion, der er rentabel ved lave mælkepriser, og giver mindst mulig påvirkning af miljø og klima samt høj dyrevelfærd. Projektet har særlig fokus på målet om højere fodereffektivitet, der vil medvirke til at nå målene i Grøn Vækst aftalen om reduktion i landbrugets udledning af kvælstof, fosfor og drivhusgasser.

Malkekøerne udskiller mindre fosfor og kalium i gødningen

Indholdet af mineraler i grovfoderet har stor betydning for forsyningen af koen med mineraler, men også for den mængde mineraler der senere ender i gyllen.

Tolkning af kovægtregistreringer

Med ny model er vi kommet et skridt nærmere tolkning og anvendelse af de automatisk registrerede kovægte i malkerobotter og overgangsvægte.

Høj fodereffektivitet er en win-win situation

Fodereffektivitet er kompleks. Men lykkes det at hæve den, betyder det penge på bundlinjen og fordele for miljø og klima.

Stabil fodring er vejen til høj foder­effektivitet

De godt 200 jerseykøer hos Palle Bjerg­gaard Hansen på Østfyn har altid en fodereffektivitet på 88 - eller endnu højere.

Jagten på høj fodereffektivitet er gået ind

Artikel fra Kvæg Special nr. 2, 2011

Danske malkekøer i verdenseliten for fodereffektivitet

Artikel fra Agrotech

Goldkøerne i forkus

Artikel den 19. december 2011

Fodringspraksis hos danske mælkeproducenter

Som et led i en undersøgelse vedrørende variation i fodereffektiviteten mellem malkekvægbesætninger interviewede VFL, Kvæg i efteråret 2011 i alt 60 mælkeproducenter med data i KvægNøglen.

Deltager til workshop efterlyses

Nov.-dec. 2011

Optimal udfodringsfrekvens til malkekøer

Rapport for projekt Bæredygtig og miljørigtig fodring 2011

Bedriftbeskrivelser

Denne besøgsrapport tjener som afrapportering af arbejdspakkens aktivitet ”Bedriftbesøg”.

Mælkedata overvåger vægttab hos malkekøer

Artikel bragt i Ny Kvægforskning nr. 9, dec. 2011

Nykælvere med højt FPF i mælken er mere syge

Artikel bragt i Magasinet Kvæg, dec. 2011

Mælken afslørede, at Kjelds køer tabte sig

Film på YouTube

Farvel til Fodereffektivitet – goddag til Energiudnyttelse

Mælkeproducenter og kvægrådgivere har i rigtig mange år brugt begrebet ‘Fodereffektivitet’ som mål for, hvor godt malkekøerne omsætter deres foder til mælk og tilvækst.

Hæv energiudnyttelsen

Foderet - 52 - Bilag til Kvæg Kongres 2012

Succes med holdopdeling

Foderet - 46 - Bilag til Kvæg Kongres 2012

Brug af mælkens fedt- og proteinforhold (FPF) og ”Transition Cow Index” (TCI) til overvågning af nykælvere

Bilag fra Fodringsdagen 2011 af Finn Strudsholm og Marlene Trinderup, AgroTech.

Brug af FPF og TCI til overvågning af nykælvere

Dias fra Fodringsdagen 2011 af Finn Strudsholm og Marlene Trinderup.

Biologi og management for koen i overgangsperioden – hovedkonklusioner fra goldkokonference i USA

Bilag fra Fodringsdagen af Landskonsulent Ole Aaes, Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Biologi og management for koen i overgangsperioden – hovedkonklusioner fra goldkokonference i USA

Dias fra Fodringsdagen 2011 af Ole Aaes

Optimal udfodringsfrekvens til malkekøer

Udfodringsfrekvensen påvirkede ikke malkefrekvens, mælkeydelse, foderoptagelse, aktivitet eller adfærd ved foderbordet. I projektet blev der udfodret 4, 8 eller 12 gange dagligt.

Rapport - Optimal udfodringsfrekvens til malkekøer

Bilag til KvægInfo nr. 2280

Få eller mange udfodringer gør ingen forskel

Udfodring fire eller tolv gange, i besætninger med hængebaneudfodring, ændrer hverken på køernes produktion eller adfærd.

Succes med holdopdeling

Holdopdeling og gruppevis fodring og Fasefodring i praksis.

Succes med holdopdeling

v/Specialkonsulent Dorte Bossen, Videncentret for Landbrug, Kvæg.

Stabil og individuel fodring giver høj fodereffektivitet hos malkekøer

En spørgeundersøgelse blandt 60 besætninger i KvægNøglen viser, at besætninger med få personer involveret i fodringen og få foderskift gennem året har den højeste fodereffektivitet.